Generalforsamling 2008
Opsummering af dagen
Dagen startede kl. 10 med morgenbrød og en enkelt jægermeister hos formanden. Sidst ankomne personer var Thomas og Lars der havde forestået afhentning af smørrebrød. Under morgenbrødet fortalte formanden om hvad der skulle ske i løbet af dagen. Formanden havde arrangeret en konkurrence hvor der skulle dystes i 3 discipliner. Lars afslørede den første disciplin idet han natten forinden havde haft et drømmesyn hvor det var blevet klart at programmet for næste dag ville involvere lerdueskydning. En temmelig rystet formand redegjorde herefter for de øvrige discipliner og fortalte at der var en fin præmie til vinderen. Kl 11.15 var der afgang til Aarhus flugtskytteklub i Elev.
Efter ankomsten var der lige tid til at lure tricks af den cigarrygende mesterskytte der med sin Winchester også går under kaldenavnet sheriffen af Lystrup. Efter en kort gennemgang af regler og en særdeles grundig gennemgang af sikkerhedsforskrifter blev de første 3 sendt i kamp mod lerduerne. Thomas lagde flot ud med tre træffere mens Formanden og Borrisholt lige skulle bruge en omgang til at varme op. Dernæst var det Hansens og Lars’ tur og lad mig her blot sige at den ene af de to kompetanter startede med hvad man i skyttesprog kalder for en 5-dobbelt brevdue, men det var vist også det eneste positive man kunne sige om dennes præstation. Resultatet af flugtskydningen blev at Thomas tog 1. pladsen med 13 træffere, Hansen kom ind på en flot 2. plads mens Borrisholt og Lars delte 3. pladsen. Formanden lagde sig som rosinen med 5 træffere.
Herefter stod den på landtur i en 3 øls tid og derefter gik turen tilbage til formanden. 2. disciplin bestod i ølsmagning mens 3. disciplin var en rundtur i paratviden om Logen Flavonid. Da resultatet forelå stod det klart at prospekt Borrisholt har studeret Logens historie ganske nøje hvilket betød at han løb af med den samlede sejr og kan nu kalde sig logemester ind til næste år.
Herefter påbegyndte selve generalforsamlingen, se referat. Senere overgik generalforsamlingen til et sandt drukorgie hvor der både indgik gulvbrydning og andre selskabslege. Omkring 23.30 tiden var der afgang til byen hvor gruppen blev splittet op i LaBelle mens andre gik på MajBommen (Cafe Viggo red.). Gruppen samledes dog hurtigt igen da LaBelle gruppen måtte sande at der ikke foregik nogle syndige aktiviteter denne aften.
Resten af natten forløb i en sand sprittåge og omtumlethed og det skal være usagt hvorledes de enkelte deltagere formåede at komme hjem. Thomas blev fulgt hjem af Christina hvilket nok var godt nok og Lars fik råbt Sheep Shackin Bastard efter en engelsktalende person på vej hjem for lige at slutte en god aften af.
Arrangementet var særdeles vellykket og vil sætte standarden for fremtidige møder i logen Flavonid 03. En tak skal lyde til formanden for sin indsats.
|